Behandlinger

Paradentose

Paradentose er en bakteriebetinget betændelses sygdom, som ødelægger det væv som holder fast på tanden. Paradentose er som regel et langsomt voksende problem, som, hvis den lades ubehandlet, fører til at tanden mistes. Symptomer i form af hævelse og tandpine kommer oftest først i slutningen af sygdommen, og da kan det være for sent. Man kan dog selv være opmærksom på en række advarselstegn, og på den måde fornemme om der er noget galt.

Visse patienter kræver en nøje klarlægning af deres lommer og fordelingen af disse for man hele tiden kan følge udviklingen af deres paradentose. Disse patienter følger et nøje planlagt regelmæssigt besøg hos tandplejeteamet, hvor både tandplejer og tandlæge indgår som aktiv støtte til patienternes hjemmetandpleje. Et skema over tandkødslommerne kan se meget kringlet ud, men for tandplejeteamet er det ganske normalt og kan som regel sige en hel del om, hvor behandlingen skal iværksættes. Denne del indgår i parodontalbehandlingen.

Kirurgisk parodontalbehandling

I tandsten stortrives bakterierne og hvis der går for lang tid inden det fjernes, vil de giftstoffer der dannes af bakterierne forstyrre vævet og ende med en nedbrydning af fibrene og knoglen omkring tænderne. Lommen bliver dybere og dybere og en ond cirkel er skabt. Nu findes der plads til flere bakterier og mere tandsten. Til slut når man en fase, hvor al knogle er forsvundet og tanden bliver løsere og infektionen er nu så stor, at hævelse og smerter bliver mere og mere fremskreden. En ubehandlet tand med dybe lommer og tandsten betragtes af kroppen, som et fremmedlegeme af vores krop. Vores immunforsvar vil så småt afstøde den ubehandlede tand så den løsner sig. En tand med fordybede tandkødslommer kan med en kirurgisk parodontalbehandling opereres således at lommen bliver reduceret i dybden og dermed lettere at holde ren og fri for bakterier i daglige tandpleje.

Der findes forskellige former og grader af paradentose og vi reagerer som personer meget forskellig på bakterier og tandsten og vores sygdomsforløb er også forskellig. I dag regnes 7-10% af befolkningen at udgøre en særlig risikogruppe, som meget hurtigt vil miste deres tænder, hvis ordentlig pleje ikke iværksættes. Omvendt er der desværre også en gruppe med så ringe resistens, at uanset, hvilken behandling man foretager er et tandtab kun et spørgsmål om tid. En god profylakse vil dog altid have en effekt og give en langsommere sygdomsudvikling.