Klinikken

Om klinikken

Velkommen hos Tandlægerne Klostergade.

Vi er en moderne klinik, der varetager alle typer af tandbehandlinger.

Hele personalet yder hver dag sit bedste for, at vi alle kan have en hverdag præget af faglighed, troværdighed, empati, højt humør, godt håndværk, og god service for vores patienter.

Uanset om du bare har brug for en undersøgelse og en almindelig tandrensning, eller om du måske har en kompleks oral situation, hvor der er brug for samarbejde mellem flere odontologiske faggrupper, så er vi de helt rigtige at kontakte.

På tandklinikken findes nemlig en helt usædvanlig bred skare af fagligt ambitiøse og meget engagerede behandlere. Vi er hele 10 tandlæger og 3 tandplejere, som har vores gang i huset, og vi dækker i fællesskab alle væsentlige områder inden for odontologien.

Klinikkens team råder således over specielle kompetencer og erfaringer inden for fx paradentose, rodbehandling, plastarbejde, enhver form for aftagelige proteser og fastsiddende kroner og broer, tandregulering samt oral kirurgi og implantologi.

Både vi og vores patienter nyder derved godt af den daglige luksus, det er altid at kunne konferere en given situation ud fra flere vinkler sammen med gode kolleger, som besidder særlig viden på fagområdet. På den måde kan vi opnå et værdifuldt overblik og optimere vores patienters behandlingsplaner; uanset om de er store eller små. Og når behandlingerne så udføres, sker det altid omsorgsfuldt, grundigt og på et velovervejet grundlag i samråd og samarbejde med dig som patient.

Selve tandklinikken er beliggende centralt i hjertet af Aarhus i Købmand Fauerskous gamle gård lige ved Vor Frue Kirke. Bygningen er oprindelig opført i 1812 og delvis fredet, men har op til i dag selvsagt gennemgået en lang række moderniseringer indvendig. Bygningen er dog overordnet ikke ret handicapvenlig pga. indgangstrappen.

Der er et mindre antal P-pladser (alm. bil, elbil, handicap-plads) lige ud for klinikhuset og Magasins P-hus ligger ca. 150 meter væk. Talrige buslinier stopper ved Klostertorvet/Frue Kirkeplads 30 meter fra klinikken..

Klinikken råder over hele forhuset ud mod gaden. Her har vi har indrettet os med reception, stort venteområde fordelt på stuen og 1. sal, i alt 9 klinikrum, 2 sterilisationsafdelinger, kontorer og personalerum.

Teknologisk er vi helt på forkant og arbejder bl.a. med digital røntgen, digital panoramarøntgen samt digital 3D scanning.

Tandlæge Thomas Guldborg modtager desuden henvisninger for implantatbehandlinger.

Vi ser frem til at byde dig indenfor her hos os.

Adresse: Klostergade 56, 8000 Århus   Telefon: 8612 4500  Mail: info@tandlaegerne-klostergade.dk 

 Åbningstider: mandag til torsdag fra 8.15 til 16.30 - fredag fra 8.00 til 16.00
 Telefontider: mandag til fredag fra 8.00 til 16.00